Du er her:
Mottaker: AUGUST RASMUSSEN
Datering:7. juni 1878
Sted: MÜNCHEN
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr theaterdirektør August Rasmussen.
De har i skrivelse af 30.5.78 ønsket min erklæring angående nogle af theaterdirektør Cortes fremsatte påstande. Dette ønske efterkommer jeg herved med fornøjelse idet jeg udtaler følgende:
A.) Ægtheden af min skrivelse, dateret München den 12. November 1877, hvori jeg overdrager Dem eneretten til at opføre mit skuespil «Samfundets støtter» overalt i Danmark udenfor København, vil i fornødent fald kunne bevidnes af herr cancelliråd Hegel og dennes bogholder, herr August Larsen.
 
 
Faksimile
B.) At De har givet mig vederlag for den Dem af mig meddelte eneret til at opføre nysnævnte stykke vil ligeledes kunne bevidnes af de herrer cancelliråd Hegel og bogholder Aug: Larsen. Beløbet, for hvilket jeg har overdraget Dem eneretten, er af Dem i sin tid gennem herr Larsen rigtigt indbetalt til den Gyldendalske boghandel, for hvilken cancelliråd Hegel er chef. En bevidnelse fra disse to herrer må således fjerne enhver tvivl angående dette punkt.
C.) Herr Cortes’s påstand, at jeg intet har imod at han opfører «Samfundets støtter» erklærer jeg for en fræk og uforskammet usandhed. Jeg betegner denne usandhed med vel beråd hu som fræk og uforskammet fordi den involverer at jeg, efter at have af Dem modtaget honorar for mit skuespil, intet skulde have imod at det fandt udbredelse også ad andre veje, og jeg tilføjer at jeg ingensinde, end ikke mod honorar, vilde give mit samtykke til at
 
 
Faksimile
nogetsomhelst af mine dramatiske arbejder blev spillet af herr Cortes.
Her på stedet findes ingen dansk gesandt, men denne skrivelses ægthed, som hidrørende fra mig selv og fra ingen anden, vil ligesom alt det før nævnte kunne attesteres gennem den Gyldendalske boghandel.
Idet jeg af hjertet ønsker og håber at De ret snart må få oprejsning og erstatning for den uhæderlige udplyndring, for hvilken De har været udsat tegner jeg mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her